mandag den 22. april 2013

Fuldkornsmuffins med søde kartofler

Det lyder lidt sært til at begynde med, men jeg lover jer, at disse små lækkerbiskner er grumme god! Elias er helt vild med dem og fordi det er fuldkorn, så giver de maven noget at arbejde med LÆNGE... Der er sukker i (brun farin) Dette kan dog erstattes med agavesirup, mængden kan reduceres eller undlades, hvis man synes...


Fuldkornsmuffins med søde kartofler
(12 mini el. 8 store)

100g havregryn
100g fuldkornshvedemel (eller anden fuldkornsmel)
½ tsk. natron
1 tsk. bagepulver
3/4 tsk. muskatnød
3/4 tsk. kanel
250g most sød kartoffel
100g brun farin
3 spsk. rapsolie
60 ml mælk (du kan bruge MME, MM, komælk eller anden mælkeerstatning)
1 æg
evt. 2 spsk. tørrede, hakkede tranebær

Sådan gør du:
Det er nemmest at have gjort sød kartoflerne klar inden du vil bage disse muffins. Du kan følge fremgangsmåden for tilberedning, som der er gjort HER undlad dog at tilsætte fedtstof og mælk. Bare mos kartoflerne ned i en skål.

Forvarm ovnen ti 180 grader.

Bland havregryn, mel, natron, bagepulver og krydderier sammen i en skål. Tilsæt de mosede kartofler, sukker, olie, (evt. tørret frugt), mælk og æg. Rør det hele godt sammen til alle de tørre ingredienser er godt fugtede. Pas dog på med at røre for meget i blandingen.

Gør en muffinform klar - sæt evt. papirsforme i den ellers smør den med fedtstof. Fyld formene og sæt formen i ovnen. Bag i ca. 15-20 minutter.

Kan bruges som en lille formiddags eller eftermiddagssnack i madpakken.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Print